SKOLENS HISTORIE
Skolen, der startede den 26. oktober 1882, ejedes indtil 1960 af de enkelte skolebestyrere.
Den startede under ledelse af Frk. Emilie Wilde, der underviste ganske få piger i konsul W. Kruuses ejendom i Vestervoldgade. Antallet af elever steg, og man flyttede til garvermester Redins ejendom i Baggersgade, hvor man indrettede sig på 1. sal.
I 1905 solgte Emilie Wilde skolen til døvstummelærer P. Høgstrøm, der navngav skolen “Den private Realskole”.
Skolen blev nu en fællesskole for både drenge og piger. Det fik elevtallet til at falde fra 65 til 45.
Samtidig lejede man bygningen i Æblegade nr. 2, som P. Høgstrøm dog købte i 1907, og skolen havde til huse her helt frem til 1968.
I 1918 solgte Høgstrøm skolen til lærerinde Johanne Honore. Elevtallet var da 67.
I 1920 overtog Johanne Honore også “Frk. Langes Forberedelsesskole” med tilhørende børnehave, og da hun i 1925 solgte til lærer Kr. Grønning var elevtallet ca. 100.
I starten af 20’erne faldt elevtallet, indtil Cand. Pharm. Anton Bonde købte skolen i 1928. Nu gik det fremad. Fremgangen fortsatte, da J. C. Pedersen overtog skolen efter A. Bondes død i 1938, og siden da J. Nørsøller i 1956 overtog skolen. Han overdrog skolen til den selvejende institution ”Nyborg Private Realskole”.
Æblegadekvarteret skulle saneres, så i marts 1965 købte skolen Hotel Storebælt overfor banegården. Bygningerne blev taget i brug i august 1967, og skolen blev officielt indviet i februar 1968 med et elevtal på knap 300.
Fra 1968 blev skolen ledet af Fru Solveig Brink, Børge Hansen, Gunnar Marquardsen, Hans Åge Schulz, Holger Friis, Arne Petersen, Kenneth Schødt Nielsen og Bo Gangelhof, som i 2008 overdrog roret til Per Larsen.
BETEGNELSEN ”REALSKOLE”
Navnet ”Realskole” er meget gammelt og har intet med “realeksamen” at gøre. Det betyder simpelthen: en skole, der formidler real viden.
Det er stadig et af Nyborg Private Realskoles varemærker, og derfor har vi beholdt navnet - og er stolte af det!
SKOLENS BOMÆRKE
Skolens bomærke, der benyttedes første gang i 1928, er udformet af tegneren Axel Mathiesen, København.
Det symboliserer skolens arbejde, der finder udtryk i sit valgsprog: ”For Aand og Legeme”.
Nyborg Kirke symboliserer åndens arbejde, og de springende delfiner over Storebælts bølger betegner den legemskultur, som bør være sideordnet med det boglige arbejde.
I Tage Kampmanns bog ”Skolens symboler” beskrives skolens bomærke som ”kvasi-heraldisk”.
”Heraldisk”, fordi det er udformet som et våbenmærke (som f.eks. et byvåben eller et bomærke, hvor et byvåben indgår),men ”kvasi-”, fordi det kun ligner et våbenmærke (kvasi = pesudo).
Skolens bomærke betegnes i bogen som særlig karakteristisk ved, at skolens motto – For Aand Og Legeme – indgår.
I dag kan bomærket måske virke gammeldags, men efter mere end 80 år hører skolen og bomærket uløseligt sammen. Derfor har vi valgt at bevare det i sin grundform, blot i en mere nutidig og grafisk renere version.
DELFINEN SOM SYMBOL
Oprindeligt var bomærket koncentreret om det boglige og ”legemet” - symboliseret af delfinen i de blå bølger. Dengang tænkte man nok ikke så meget på delfinen som det kloge og sociale dyr, det også er.
Delfinen er både klog og udholdende. Den er også et flokdyr, der sætter flokken før sig selv. Desuden er den hjælpsom og omsorgsfuld. Der findes eksempler på delfiner, der i flok har reddet en lille gruppe mennesker fra et hajangreb.
Så i dag ser vi også delfinen som et symbol på den omsorgsfulde elev, der er god mod sine kammerater, og som styrker fællesskabet i sin klasse.
